New Orleans part 2

Naeste morgen stod vi op, fik morgenmad, og tog direkte ned til det franske marked. Det var en lang form for bygning, men en masse forskellige boder. Man kunne koebe alt lige fra t-shirts til alligatorhoveder. Der var rigtig mange mennesker, stoerstedelen var turister. Vi moedte folk fra alle mulige steder; Minnesota, Californien, New York, og endda helt fra Australien! Vi brugte hurtigt et par timer paa bare at gaa rundt og kigge paa de forskellige ting..

Senere tog vi en bus ud til en stor sump, hvor vi skulle sejle efter alligatorer. Siden vi jo er i januar maaned, sov de store alligatorer stadig, men vi fik oeje paa et par unger. Kaptajnen havde sin egen alligator som han fodrede, og ville saette den ud i sumpen til foraaret, saa den kunne leve med de andre. Han hentede den frem og vi fik alle sammen lov til at holde den. Den var ca 70 cm, og forholdsvis tung. Alle de alligatorer der levede i sumpen var indfanget pg.a. sygdom eller anden fysisk skade, fx et braekket ben eller hvad man nu kalder dem. Paa hver side af sumpen var en form for skov, hvoraf den ene af siderne var privat ejet. Der var intet hegn til at holde alligatorerne vaek fra det privatejede omraade.  

Da vi kom tilbage fra sump-turen tog vi ud og spiste paa en rigtig fin italiensk restaurant. Derefter gik vi endnu engang rundt i byen og kiggede paa de mange butikker. 

New Orleans er bl.a. kendt for jazz, og de har noget de kalder 'jazz funeral' hvilket i virkeligheden er ligesaa maerkeligt som det lyder. Naar en person doer, holder de en 'normal' begravelse, men kirke, kiste og alt det der. Efter begravelsen holder folk en stor jazz-fest for at fejre livet. Vi spurgte en lokal om, hvorfor de dog ville holde fest, med jazz-musik og hoejt humoer. Hun svarede os, at der ikke er nogen pointe i at se paa det negative, doeden, naar man kan fokusere paa at man overhovedet fik chancen for at leve. Jeg maa nok indroemme, at der er en meget anderledes maade atr se tingene paa, men det virker da meget interessant. 

Morgenen efter skulle vi ud og have brunch-buffet. Det siger man jo ikke nej til. Stedet hed 'Court of two sisters' og der var rigtig godt. Vi sad udenfor i en baggaard, fransk inspireret, super hyggeligt og rigtig rigtig god mad. Hver dag er der et jazz-band, der staar for lidt baggrundsmusik. De har endda en dresscode; man kan nikke have joggingbukser eller andet afslapningstoej paa. De lukker dig helt enkelt ikke ind. Det er klart et sted man skal besoege hvis man tager til New Orleans. 

Da vi var faerdige tog vi tilbage til hotellet, hvor vi blev samlet op af en bus, der tog os tilbage til lufthavnen, og vi floej tilbage til San Antonio.