Vores fly var planlagt til at flyve kl 7.40 loerdag morgen, saa vi stod tidligt op, pakkede vores ting, og tog afsted i rimelig god tid.
Vi skulle moede Barbs 94-aarige mor, som til daglig bor i Kansas City. Begge vores fly var sat til at lande paa ca. samme tid, saa vi skulle moede hende ved baggagen. Barb fortalte, at siden hendes mor blev forholdsvist nemt forvirret, var det vigtigt at planlaegge saa meget som muligt.
Vi ankom til lufthavnen kl 6 efter ca. 20 min koersel. Lige da vi skal til at stille os i koe til at check-in siger hun, at vi skal tage vores ID frem... Margherita tog hendes kort frem, og det gik op for mig, at jeg havde glemt mit ID. Jeg havde slet ikke skaenket det en tanke da jeg pakkede mine ting paa vaerelset..
Saa Barb blev sur paa mig, for nu var det ikke sikkert vi overhovedet kom afsted. Vi endte med at ringe til vores nabo Gail. Hun laa selvfoelgelig og sov kl 6 en loerdag morgen, saa jeg var heller ikke specielt populaer hos hende. Efter hvad der foeltes som flere timers ventetid dukkede hun endelig op med mit pas, og vi kunne gaa gennem check-in og sikkerheds check, og saa satte vi ellers bare farten op. Vi havde kun haandbaggage med, saa vi skulle heldigvis ikke til at boevle med den store baggage. Da vi ankom til gaten sagde de, at flyet lige praecist var floejet, og at vi derfor selvfoelgelig ikke kunne naa det..
Barb blev super nervoes for sin mor, og fik en kvinde der arbejder i lufthavnen til at soerge for, at der var en person i New Orleans lufthavn har hjalp hendes mor, og beroligede hende. I mellemtiden fik vi arrangeret at komme paa et fly til Dallas, TX, og derefter videre til New Orleans. Det betoed en hel del ventetid, og en super anstrengt stemning..
Vi ankom til New Orleans lufthavn omkring 5 timer senere end planlagt, men hendes mor sad ved baggagen som aftalt, og vi kunne komme paa en bus der koerte os til vores hotel rimelig hurtigt. Vi skulle bo paa et Hilton hotel i det franske kvarter. Det franske kvarter er fra dengang New Orleans var baade fransk og spansk, saa det er rigtig hyggeligt.
Om aftenen tog vi paa en 'spoegelsestur', hvilket var en guided tur rundt i det paent store kvarter, hvor guiden ville fortaelle forskelige spoegelseshistorier der hoerte til hver bygning.
Der har gennem tiden vaeret 2 store braende med seks aars mellemrum. Begge braende var i 1800-et-eller-andet, og startede i det samme hus, paa samme maade, men med ca. 20 cm mellemrum. Der gik ild i et gardin i loebet af natten, og normalt ville kirkens klokker ringe og advare folk, men fordi det var fredag, maatte klokkerne ikke ringe, saa folk var ikke forberedt paa at hjaelpe med at slukke den foerste braend. Den foerste braend udslettede omkring 85% af by en, hvor den anden braend seks aar senere udslettede de bygninger, der overlevede den foerste braend. Nu er kun 2 bygninger 'originale'. De er de eneste to bygninger der overlevede begge braende.
Mange folk doede, saa derfor har rigtig mange huse forskellige spoegelseshistorier. 2 af de huse vi saa var smaa, hyggelige hoteller. Det ene af hotellerne skulle eftersigende have vaeret et hospital militaeret brugte, saa gaesterne der bor paa hotellet i dag kan, ifoelge guiden, se blodpletter paa gangene eller vaerelserne, eller hoere folk raabe om hjaelp.
Turen varede 2 timer, og var rigtig hyggelig, og vores guide var super entusiastisk.
En super fancy restaurant havde en spoegelseshistorie om et spoegelse der boede i sit hus, men begik selvmord fordi han tabte huset i et spil poker. Huset blev senere lavet om til en restaurant, og hvis de ikke daekker et bord til spoegelset hver aften, vil han smide rundt med ting, oedelaegge ting og skraemme folk paa andre maader.
Da spoegelsesturen var faerdig tog vi en taxa tilbage til hotellet og slappede af. Naesten lige ved siden af hotellet var Mississippi floden, saa vi havde en rigtig flot udsigt over det franske kvarter og Mississippi floden fra vores vaerelse.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar