Efterfølgende lavede jeg en ansøgning, og blev indkaldt til et interview på YFUs hovedkontor, der heldigvis ligger i Tommerup på Fyn. På dagen blev vi delt ind i to grupper á fire ansøgere. Først skulle vi til et gruppeinterview, derefter til et enkeltmandsinterview, og tilsidst skulle vi tage en sprogtest, på engelsk selvfølgelig.
Efter tre uger fik vi svar, og jeg var heldigvis optaget :)
Jeg blev oprettet i en database, hvor værtsfamilierne fra USA kunne vælge hvem de ville have over. Jeg blev valgt hurtigt, og så kunne forberedelserne gå i gang.
En dag blev jeg ringet op af en medarbejder fra YFU, der fortalte mig om den dame der gerne ville have mig over. Jeg fik valget om jeg ville over til hende, fordi hun søgte to udvekslingsstudenter. Den anden udvekslingsstudent er en italiensk pige. Jeg takkede selvfølgelig ja til tilbuddet.
Derefter gik der laaaang tid før vi hørte noget.. I virkeligheden gik der kun et par måneder, men det føltes som en evighed.
Nu er der styr på det. Jeg skal til San Antonio, Texas. Hvor jeg skal bo sammen med Barbara (Barb) Roach, som fyldte 60 i Februar. Hun har en datter, Stephanie, på 24, men når jeg kommer derover, er hun flyttet hjemmefra. Barb har været i flyvevåbnet, men er nu læge på en klinik for krigsveteraner.
Jeg skal gå på Tom Clark Highschool, som ligger ca. 20 min. gang fra hendes hus.
Jeg glæder mig selvfølgelig rigtig meget.
Barbaras hus forfra
Barbara Roach og hendes datter Stephanie |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar