Jeg spillede basketball paa skolen for ligesom at holde mig lidt i gang, og for ikke at blive super fed herovre. Under en traeningskamp landede jeg dumt paa min ankel, og vred rundt. Det resutlterede i en slemt forstuvet ankel, og noget skidt med mine ledbaand. Jeg rendte rundt med krykker i et par dage, fik is paa to gange om dagen, men da der ikke rigtig skete nogle forbedringer, tog vi til laegen. De gav mig gips paa, og bad mig om at bruge krykker i to uger mere, og saa burde den vaere nogenlunde til at gaa paa igen.. Saa det gjorde jeg da selvfolgelig. Jeg fik lov til at forlade timen 5 min for alle andre, da jeg skal tage trapperne i mellem hver eneste time.. Og det har da set super sjovt ud, naar jeg flere gange har vaeret taet paa at miste balancen.. Saa min fod saa ret klam ud, med blaa maerker, haevelser, og saa var den selvfolgelig super om. Og nu, efter en maaned, er den stadig haevet, og ikke ligesaa flexibel som den anden er, men den gor i det mindste ikke ondt laengere..
Samtidig med at jeg var paa krykker, havde Barb bestilt billetter til Renaissance Festival, hvilket foregik paa et stort graes/skov omraade, hvor alt var gammeldags; maden, musikken, tojet, smykker og selv sproget var som det var i gamle dage. Barb bestemte sig for at jeg ikke kunne rende rundt paa krykker i to og en halv dag i solskin, saa hun lejede en korestol til mig.. Det saa jo sygt dumt ud, men det var nu meget rart at de skubbede mig rundt hele dagen. Dagen efter fik jeg saa en elektrisk korestol, som jeg selv skulle styre.. Det er svaerere end det ser ud at styre saadan en.
I San Antonio er basketball en stor sport, og San Antonios basketballhold hedder Spurs. Spurs vandt sidste aars mesterskab (tror folk kalder det NBA), saa vi skulle ind og se dem faa deres mesterskabsring, og derefter starte det nye mesterskab. Hele arenaen var proppet, og stort set alle pladserne var taget. Vi sad paa naeseblods raekkerne, hvilket folk kalder det fordi det er forholdsvist hojt oppe. Vi sad nederst i balkonen, saa vi havde godt udsyn, men aaalt for lidt benplads.. Det var super fedt, der var for det meste god stemning, folk buh'ede af modstanderne, og Spurs' maskot rendte rundt ved sidelinjen og fik folk igang. I pauserne var der underholdning, og den der maskot der aldrig mistede sin energi rendte rundt hele tiden. Der var cheerleaders klaedt ud i cowboy toj og stovler. Og selvfolgelig vandt Spurs kampen.
Min status ang. basket paas kolen nu er, at jeg ikke spiller mere. Vi havde tryouts mens jeg var skadet, hvilket betyder at de to baskettraenere vaelger hvem der sakl paa holdet eller ej. Normalt hedder det sig at begge traenere skal vaere enige om hvem der skal paa holdet, og hvem der ikke skal, men den ene traener fortalte mig at hende og den anden traener havde vaeret uenige om hvad de skulle gore med hensyn til mig. Hun fortalte mig, at hun alene havde taget beslutningen om at jeg ikke kom paa holdet. Grunden var ikke fordi jeg ikke var god nok, det var fordi jeg tager tilbage om et aar, saa hun mente ikke hun kunne arbejde med mig, og at jeg ville tage en andens plads.. Saa jeg gaar i fitness fire-fem gange i ugen indtil videre, og haaber paa at det er godt nok.
Derudover har det naesten lige vaeret halloween. Det er kaempe stort herovre. Jeg var sammen med en gruppe venner, og vi brugte aftenen paa 'trick or treat'. Jeg fik utrolig meget slik, men da jeg kom hjem gik det op for mig at jeg ikke kunne lide ca. halvdelen af det :(
De har et populaert chokolade maerke, men jeg forstaar ikke hvorfor folk kan lide det, for det smager af opkast..
Om ca. to ugers tid kommer thanksgiving. Jeg har provet at sporge lidt rundt omkring hvad det helt pracist handler om, men folk siger bare til mig at det egentlig handler om at spise saa meget som muligt. Saa det glaeder jeg mig da til :D
